UDEN FOR SKOLEN
KulturCrew tager sit udgangspunkt i skolen, men flere og flere kulturinstitutioner og kommuner har fået øjnene op for værdien af at inddrage KulturCrew ved arrangementer også uden for skolen.
Hvilke arrangementer, det kunne være, og hvordan man overhovedet kan komme i gang med inddrage KulturCrew, kan du læse et par eksempler på her på siden.
VIBORG:
KulturCrew som kuratorer og kaospiloter
I Viborg Kommune arbejdes der på både at åbne KulturCrews øjne for de lokale kulturinstitutioner, men også for entreprenør-mulighederne. Det giver udfordringer og sjove oplevelser for både fagpersoner og elever.
Læs om Viborgs arbejde med at få KulturCrew ud i verden her.
NORDVEST:
KulturCrew styret af kulturen
I København NV er KulturCrew startet efter ønske fra den lokale børneteatertrup Batida. På deres turné rundt i landet havde de mødt KulturCrew og forelsket sig i idéen. Ansvaret for KulturCrew er i Nordvest fordelt mellem fire af områdets kulturinstitutioner, hvilket giver en unik lokal forankring, øget samarbejde og flere spændende opgaver ud af huset for KulturCrew.
Læs om erfaringerne med KulturCrew i NV her.
Conny Humeniuk, børnekulturformidler og leder af Børnekulturhuset Sokkelundlille
”Vi kunne med det samme se idéen i at inddrage den nye generation i, hvad der foregår kulturelt i området. Det er til vores egen fordel, at de bliver kulturbrugere.”
BILLUND:
KulturCrew i Børnenes Hovedstad
Billund Kommune har udråbt sig selv til Børnenes Hovedstad, og med sådan en titel følger selvfølgelig et hav af aktiviteter for og med børn, hvor KulturCrew helt naturligt får et stort ansvar. Blandt andet kan de hyres af eksterne samarbejdspartnere, hvilket eksempelvis LEGO har benyttet.
Læs hvordan Billund sender KulturCrew ud af huset her.